Om Lone
På hjemmefronten er der livligt. Min mand Erik er ligesom jeg oprindeligt fra Esbjerg. Vi har kendt hinanden siden gymnasiet og sammen har vi 4 børn i alle aldre (18, 16, 11 og 6). Familielivet fylder naturligvis meget. Det gør politik også. Men der bliver da også tid til løbeture, tennis, jazzkoncerter, ture i teatret og fester med vennerne. Skiferie og sommerferie i Frankrig har høj prioritet for hele familien.
Mit arbejdsliv har været meget alsidigt. Efter 4 års studier i engelsk og fransk boede og arbejde jeg i både Frankrig, England og Belgien. Det blev til 7 år i udlandet, hvor jeg dels læste en MBA, dels arbejdede med import og eksport, primært inden for fødevarer. Tilbage i Danmark blev jeg selvstændig erhvervsdrivende. Det varede over 10 år indtil jeg igen begyndte at læse på CBS, denne gang udviklingsstudier og interkulturel ledelse og i 2007 blev jeg Cand. Merc. Int. Siden har jeg arbejdet som konsulent i Håndværksrådet, primært med B2B Danida-projekter i forskellige lande, og i Alectia A/S primært med CSR.
Mit politiske liv går tilbage til 1993, hvor jeg meldte mig ind i Radikale Venstre. Også dengang var det det sociale og det liberale, som betød noget for mig – samt ikke mindst udsynet og det europæiske samarbejde. Min vej i partiet har gået gennem organisatorisk arbejde på alle planer fra lokalforening, til forretningsudvalg i hovedstaden, gennem fire år en del af Landsformandskabet, aktiv i udenrigsudvalget, og formand for FN- og udviklingsgruppen. Derudover har jeg været medlem af den Grønne Fonds Bestyrelse og medlem af Rådet for Menneskerettigheder. Jeg har tidligere været folketingskandidat i bl.a. Gentofte. Nu er jeg folkevalgt og aktiv deltidspolitiker på Frederiksberg, hvor jeg er Rådmand, medlem af Kommunalbestyrelsen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Jeg brænder for politik, fordi der er så mange ting, der kan gøres bedre. Bedre for fællesskabet, bedre for den enkelte, bedre for Danmark og bedre for verden. Alle har ret til lige muligheder, men sådan er det ikke i dag. Derfor trænger vi til en ny regering og en ny politik. Når det gælder velfærdsstaten skal vi i højere grad over til at yde efter evne og nyde efter behov. Middelklassen og de rigeste har et ansvar for, at de svageste i samfundet kan få det bedre. Det gælder uddannelse, sundhed og forventet levetid. Danmark skal op på tæerne igen, så uddannelse, forskning og innovation kan blive en stærk drivkraft for et stærkt samfund. Derfor er der brug for en ny politik, og det synes jeg er for vigtigt at overlade til andre!
