Retspolitik

Få børnene ud af fængslet og sæt kærligheden fri

DEN KORTE VERSION: Vi skal hæve den kriminelle lavalder, og kærlighed skal ikke styres af pointsystemer.

DEN LANGE VERSION: Strengere straffe og børn i fængslerne giver ikke færre kriminelle. Det giver
kun overfyldte fængsler, og det er i sidste ende symbolpolitik af værste skuffe. Danmark skal sætte en stopper for isolationsfængsling af børn og unge og sørge for, at alle børns rettigheder, også uledsagede flygtningebørn, bliver sikret – helst ved en børneombudsmand som FN’s Børnekomité anbefaler.

Drop lovsjusk
Lømmelpakke og knivloven er skræmmende eksempler på love, som rammer helt uskyldige borgere, fordi loven er hastet igennem uden at være gennemtænkt fra starten. Den seneste opholdsretslov er også et eksempel til skræk og advarsel, og loven bør ændres omgående. Den slags lovsjusk skal modarbejdes med ordentlige høringsfrister, så alle kan komme til orde, før en ny lov bliver vedtaget.

Styrk retssikkerheden og skrot det nye pointsystem
Desuden skal den helt elementære retssikkerhed tilbage på sporet – både for danskere og udlændinge. Forskelsbehandling skal være fortid. Det skal ikke være pointsystemer og diskriminerende love, der skal styre kærligheden i Danmark. Alle skal have lov til at gifte og bosætte sig i Danmark med deres kæreste.

DEN VIRKELIG LANGE VERSION: Hvis du vil kende alle detaljerne i min og de radikales retspolitik så læs videre her

Kommende aktiviteter

  • Events are coming soon, stay tuned!
2011 Lone Loklindt i Folketinget Suffusion theme by Sayontan Sinha